2025-10-18 18:15:47

Trods Girona-sakse: Araujo reddede Barca til sidst

FC Barcelona så længe ud til at skuffe, men Ronald Araujo dukkede op til sidst og sørgede for en 2-1-sejr mod Girona.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 9. runde

FT

BAR

2 - 1

GIR

13'
10
Pedri
Mål
20'
11
Axel Witsel
Mål
90'
11
Hans-Dieter Flick
To gule kort
90'
21
Ronald Araujo
Mål

FC Barcelona har været inde i en lille formkrise efter nederlag til PSG og Sevilla.

Den skulle de prøve at vriste sig fri af lørdag eftermiddag mod Girona.

Kampen blev indledt med en protest. Den kan du læse mere om her.

Derefter satte FC Barcelona sig på kampen, hvilket Pedri udnytted efter 13 minutter.

Midtbanespilleren modtog en bold af Lamine Yamal inde i feltet og tog et par driblinger forbi Girona-forsvaret, inden han køligt afleverede bolden i mål uden chance for keeperen.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Trods Girona-sakse: Araujo reddede Barca til sidst
Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix

Girona slog dog til kort efter.

Axel Witsel stod klar det rigtige sted, da en bold dumpede hen til ham i Barca-feltet.

Uden den store betænkningstid valgte den rutinerede belgier at stige op til et saksespark. 

Det var smart, for bolden strøg ind til 1-1.

I resten af første halvleg bølgede det fra ende til ende, hvor Marcus Rashford havde et forsøg på overliggeren, mens Girona havde flere omstillinger.

I anden halvleg skruede Barca en tand op for tempoet, men de havde svært ved at finde målet.

Frustrationerne var i den grad til at tage at følge på. Hansi Flick modtog blandt andet sit andet gule kort og måtte se de sidste minutter væk fra trænerbænke.

Den forløsende scoring kom dog til sidst, hvor forsvarsspiller Ronald Araujo dukkede op.

Frenkie De Jong blev spillet i dybden af Roony Bardghji, og hollænderen lagde et indlæg ind i foden på Araujo, der kunne score til 2-1 i sidste sekund.

Jublen kunne bryde ud blandt spillere og fans på det sjaskvåde olympiske stadion.

FC Barcelona tog dermed en 2-1-sejr mod Girona og sikrede sig vigtige tre point.

I næste runde venter El Clásico mod Real Madrid.

Podcast Cover

Hvem står stærkest inden sæsonstart?

Ugens Suppe | Afsnit 1

Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.

Læs mere
-58:20

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 9. runde

FT

BAR

2 - 1

GIR

13'
10
Pedri
Mål
20'
11
Axel Witsel
Mål
90'
11
Hans-Dieter Flick
To gule kort
90'
21
Ronald Araujo
Mål
Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce