Det var lige ved og næsten på Monjasa Park i Fredericia søndag eftermiddag.
Her var det Superliga-debuterende hjemmehold tæt på at få et overraskende point, da FC Nordsjælland var på besøg.
Særligt Prince Amoako Junior var dog medvirkende til, at det ikke blev tilfældet.
Her er Bolds fem fokuspunkter fra kampen:
Fredericia-debutant får mareridt
Spiller fra hjemmeholdet i fokus
Artiklen fortsætter efter billedet

Ovie Ejeheri vil sent glemme sin Superliga-debut. Tre gange blev den nye målmand i fæstningsbyen passeret. Målmanden med de karakteristiske briller har nogle store handsker at fylde ud, efter at have erstattet Valdemar Birksø, der var en profil for klubben i sidste sæson. Der var ikke meget at stille op for målmanden overfor en sprudlende Nordsjælland-offensiv, men når man lukker tre mål ind i sin debut, er det ikke optimalt.
Prinsen af Farum
Spiller fra hjemmeholdet i fokus
Prince Amoako Junior var her, dér og alle vegne i søndagens kamp. Med både et mål og en assist i løbet af kampens første 15 minutter gav han virkelig Fredericia-defensiven problemer. Hans utrolige fart og vævre driblinger var et evigt våben for udeholdet. Måske er han det næste stjerneskud fra Right to Dream-akademiet, der har taget turen til Farum. Lad os se, om han kan følge i fodsporene på Kudus og co. i fremtiden.
Nordsjællands possession-maskine
Statistik i fokus
Fredericia fik virkelig ørerne i Nordsjællands possession-maskine i den første Superliga-kamp nogensinde på Monjasa Park. Hele 62 procent af tiden havde gæsterne bolden. Fra start til slut dominerede tigerne på bolden, hvilket også førte til mange chancer for nordsjællænderne. Udeholdets boldbesiddelse gav hjemmeholdet en hård start på deres tilværelse i 3F Superligaen, hvor de konstant skulle jagte bolden i sommerheden.
Er I stadig på ferie, Fredericia?
Fans i fokus
Stemningen på Monjasa Park denne søndag eftermiddag bar stærkt præg af et stadion uden endetribuner. FC Fredericia havde fået særlig dispensation til at spille første runde af 3F Superligaen uden endetribuner, men det påvirkede stemningen markant, hvor man let kunne høre de to træneres dessinger. Bemærkelsesværdigt nok var det de medrejsende Nordsjælland-fans, der havde taget den lange vej fra Farum, der var de mest højlydte.
Tæt på, Hansen
Træner i fokus
Det lignede længe, at Michael Hansens tropper skulle tabe overlegent til hans fætter Jens Fønsskov Olsens FC Nordsjælland-hold. Hjemmeholdet havde været trykket ned i kampens første 80 minutter, men i de sidste ti minutter lugtede FC Fredericia blod. De rødblusede spillede sig til flere store chancer efter Patrick Egelunds reducering til 2-3. Udligningen udeblev, men der blev fightet til allersidste minut.
KARAKTERER
Herunder finder du karaktererne fra kampen. Karaktererne baserer sig udelukkende på data.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
FC Fredericia
3F Superliga






































