Ifølge Kevin Mbabu burde FC Midtjylland på papiret have taget det danske mesterskab.
I hvert fald argumenterer højre backen for, at ulvene havde det bedste mandskab - og i den sammenhæng peger han på antallet af kampe som en årsag til, at det blev AGF, der løb med guldet.
Det sker i et interview med det schweiziske medie Blick.
- På papiret var vi klart det bedste hold. Men vi havde en lang, lang sæson med enormt mange kampe.
- Jeg tror, vi spillede 18 kampe (17 kampe, red.) mere end Aarhus. Og i marts-april mærkede vi konsekvenserne af den intense sæson. Men vi skal ikke gemme os bag det, siger Mbabu.
Artiklen fortsætter efter billedet

FC Midtjylland spillede 55 kampe i den forgangne sæson, når opgørene i Superligaen, Oddset Pokalen og Europa League tælles sammen, mens AGF nåede 38 kampe i løbet af sæsonen.
31-årige Mbabu har kontraktudløb i FCM ved udgangen af juni og kan således kigge tilbage på knap to sæsoner på heden.
- Jeg har oplevet en ny kultur og mødt gode mennesker. Jeg synes, kapitlet sluttede godt, selv om jeg gerne ville have opnået lidt mere. Men jeg er alligevel glad for min tid i Danmark, siger han.
Kevin Mbabu noterede sig for 73 kampe i FCM.

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!
Drømmeklubben | Afsnit 5Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.
Læs mere
AGF
FC Midtjylland
3F Superliga




































