Både Felix Beijmo og Jesper Sørensen blev præsenteret for et rødt kort efter slutfløjt.
Brøndby-træneren hev fat i kravetøjet på AGF-spilleren og modtog et direkte rødt kort, mens Beijmo fik sit andet gule kort.
Efter kampen forklarer Beijmo, hvordan han oplevede det.
- Jeg gik bare over for at sige tak for kampen til dommerne, og så kom Jesper Sørensen. Jeg sagde ’tak for kampen, vi ses næste gang’, og så gik bølgerne højt, som I alle så.
- De ting kan ske i fodbold. Det bebrejder jeg ham ikke. Jeg forstår det, men fra mit synspunkt var det et meget roligt og normalt ’tak for kampen’, siger Beijmo til den skrevne presse på Ceres Park.
Felix Beijmos advarsel sender ham i karantæne mod FC Midtjylland, men AGF håber at få den omstødt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er noget, vi vil se nærmere på, for jeg synes ikke, at jeg skulle have gult kort. Jeg sagde tak for kampen, og at vi ses næste gang, som jeg altid gør.
- Jeg forstår, at kampen var ophedet, fysisk og med en masse følelser. Det har jeg ingen problemer med, og jeg har stor respekt for Jesper som træner og menneske. Vi har også talt sammen efterfølgende.
- Vi ville tale ud om situationen og sikre, at vi så det på samme måde, fortæller Beijmo.
Svenskeren er glad for, at Jesper Sørensen efterfølgende har lagt sig fladt ned og undskyldt for sin opførsel i situationen.
- Det harmonerer godt med den respekt, jeg har for ham som en god træner og person, at han kan indrømme, hvad han gjorde forkert, ligesom jeg kan indrømme det, hvis jeg gjorde noget forkert.
Nu vil det vise sig, om disciplinærinstansen giver AGF medhold, så Felix Beijmo undgår karantæne mod FCM.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
Brøndby IF
3F Superliga




































