Brøndby Stadion kommer til at koge.
Søndag tager Steve Coopers tropper imod AGF, der kan blive dansk mester med en sejr, hvis FC Midtjylland tidligere på dagen har tabt point i Farum.
Brøndby har dog også masser at spille for, og Oliver Villadsen regner derfor med en vild kulisse til opgøret.
- Vi er klar til kampen. Vores egne fans kommer til at skabe en fed kulisse herinde. Jeg ved, at der er lidt rivalisering blandt fansene.
- Det bliver en fed kamp med en masse hårde dueller. Jeg regner med, at Brøndby Stadion bliver en heksekedel, siger Villadsen.
For knap to år siden mødtes de to mandskaber også på Brøndby Stadion. Dengang smed de blågule guldet, da AGF tog til Vestegnen og vandt med 3-2.
Artiklen fortsætter efter billedet

Oliver Villadsen spillede dengang i FC Nordsjælland, men så med i fjernsynet.
- Jeg spillede jo ikke i Brøndby på det tidspunkt, men jeg kan sagtens huske kampen. Jeg så den selvfølgelig i fjernsynet.
- Det er selvfølgelig noget, som flere i truppen var med til, så der er helt klart en revanchelyst.
- Det bliver en fed kamp for begge hold. Det gælder både fans og spillere, siger Villadsen.
Søndagens kamp mellem Brøndby og AGF fløjtes op klokken 18:00. Der er udsolgt til kampen.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere

AGF
Brøndby IF
3F Superliga




































