

FC Fredericia kæmper i bunden af 3F Superligaen, og de skulle søndag op mod Vejle Boldklub, som allerede inden søndag var sikre på at rykke ned.
Og FC Fredericia tager efter alt at dømme turen med ned til Danmarks næstbedste række, efter at de tabte med 0-2 mod lokalrivalerne.
Gæsterne har nemlig kun én kamp tilbage i sæsonen, og de har en markant dårligere målscore end Randers FC, som er tre point foran.
Mandag kan Randers endegyldigt sende FC Fredericia ned i 1. division, hvis de blot for point mod OB.
Vejle presser frem
Det var Vejle, som dominerede fra begyndelsen af kampen, som blev fløjtet i gang klokken 14:00.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og det tog dem blot 19 minutter at komme foran.
Christian Gammelgaard kom frem i højre side, hvorfra han lagde et skarpt indlæg til bagerste stolpe. Her stod Tobias Bach klar, og han gjorde det uden de store problemer til 1-0.
FC Fredericia havde det generelt svært i første halvleg, hvor de ikke havde mange muligheder for at udligne.
Vejle buldrer videre
I anden halvleg var det fortsat Vejle, som sad på kampen.
Flere gange kunne de gøre det til 2-0, og det var kun takket være en velspillende Valdemar Birksø, at hjemmeholdet ikke kom yderligere foran.
FC Fredericia var med 20 minutter igen ved at udligne via Friday Etim, men bolden ville ikke ind i kassen.
Udligningen kom derfor aldrig for gæsterne, men i stedet kunne Mikkel Duelund i sidste øjeblik gøre det til slutresultatet 2-0, da han placerede sig flot inde midt i feltet.
FC Fredericia har tre point op til Randers, men deres målscore er markant under kronjydernes, så efter alt at dømme kan Michael Hansens mandskab se frem til at spille næste sæson i 1. division.
I den sidste runde skal FC Fredericia op mod Silkeborg IF, mens Vejle møder OB.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere

Vejle Boldklub
FC Fredericia
3F Superliga



































