AGF-smerte gør guldet særligt: Vildere end 1986

Sværdet er trukket op af stenen i Aarhus.

AGF vandt søndag aften det danske mesterskab, og det skete efter 40 års tørke.

Peter Brüchmann, der er chefredaktør og medstifter af Mediano, fortæller, at han aldrig har oplevet noget lignende.

Den mangeårige journalist startede med at beskæftige sig professionelt med fodbold i 1986 – året, hvor AGF senest vandt mesterskabet.

- Selvfølgelig er der et Herfølge-mesterskab, der stikker ud, der er et AaB-mesterskab, der stikker ud, og når en klub vinder det første gang, er det altid noget særligt, men jeg kan ikke erindre noget i de her 40 år, der er så specielt, som det her.

- Det er faktisk også mere specielt end i 1986 med Jens Harmsen. Det var også meget specielt, men det var det ikke på dén måde, siger Brüchmann til Bold.

Scenerne var vilde, da slutfløjtet på Brøndby Stadion søndag aften faldt. 

De medrejsende AGF-fans endelig kunne lade fejringen bryde løs, og euforien ville ingen ende tage blandt folk med kærlighed for 'De Hviie'. 

- Det her er vildere. Jeg kan ikke huske på samme måde, at voksne mænd, radioværter og én udenrigskorrespondent hænger i hegnet på Brøndby Stadion. Alle de her ting er bare vildere end noget, jeg har set andre steder.

- Man taler meget om, hvad Aarhus kan, men det er blevet akkumuleret gennem mange års smerte, siger Brüchmann 

- Der sker bare noget gennem smerte, som er så central en del af tilværelsen. Det er også hele det tryk, der ligger i Brøndby-kulturen. Undskyld til FC København, men den har man ikke der.

- Selvfølgelig har alle fodboldfans smerte, men den er ikke ligeså indlejret i en FC København-kultur, som den er i en AGF-kultur. Det er en signifikant forskel for mig at se.

Lå ikke i kortene
Jakob Poulsen var cheftræneren, der igen bragte mesterskabet hjem til Aarhus. 

Det lå ellers ikke i kortene, at AGF skulle blive mestre i år. 

- Man kunne godt se, at AGF var på vej til at spille en faktor, men det var noget man regnede med omkring 2030 i forhold til stadion, og udviklingen har været positiv i lang tid – især forretningsmæssigt og strategisk, siger Brüchmann. 

Spillertruppen er på mange måder den samme, der sidste sæson endte med syv nederlag i træk i mesterskabsspillet, og Jakob Poulsen var måske ikke førsteprioriteten. 

- Jakob Poulsen var dygtig i Viborg og spændende, men han var også en, hvor Viborg ville have mere ledelse. De var ikke helt overbeviste om Jakob Poulsen, og derfor var de villige til at lade det ske, fortæller Brüchmann. 

Summa summarum. AGF endte med Jakob Poulsen, og den første tid bar også præg af noget andet, end hvad det endte med, mener Peter Brüchmann. 

- Man starter på det, der ligner et begyndende generationsskifte med Leopold Wahlstedt og Jonas Jensen-Abbew, og hvor man tænker ’hold da op, hvor kommer dette til at føre hen’, og så har Jakob Poulsen bare været den perfekte mand på det perfekte sted. 

Kulturen har ikke været til at tage fejl af. 

Aldrende spillere som Henrik Dalsgaard, Frederik Tingager Jesper Hansen og Patrick Mortensen har været stammen både på- og udenfor banen. 

- Det er en gruppe, der åbenlyst kan lide at være sammen. Det er ret tydeligt. Prøv at tage Patrick Mortensens løb ned ad langsiden med James Bogeres trøje. Bogere smider trøjen og så samler Mortensen trøjen op og løber op langs med langsiden og holder trøjen op mod tribunen. 

- Selvfølgelig er de glade alle sammen, og det vil alle være i sådan en situation, men der er lige det der element af samhørighed, som titter frem, og det er bare en god gruppe, de har sammensat, konstaterer Brüchmann. 

Den svære toer
Festlighederne er fortsat i fuld gang i Aarhus. 

Der venter fortsat en kamp på søndag for AGF på Ceres Vejlby Park, hvor guldmedaljerne skal deles ud. 

Selv om denne sæsons triumf bliver svær at toppe, så er AGF-ledelsens måde at kommunikere vigtig. 

Klubbens formand, Lars Fournais, fortalte i P1, i kølvandet på triumfen, at den fremtidige målsætning fortsat er at være en top-3,4-klub, og det giver god mening, mener Brüchmann. 

- Det dummeste, de kan gøre, er at bilde sig selv og omverdenen ind, at de skal kæmpe med om mesterskabet igen. Derfor kan jeg godt lide deres top-3,4-målsætning, og jeg tror, at fodbolddebatten er blevet sådan i dag, at man kan godt kommunikere sådan til fans. 

- Det tror jeg er en gave i tidsånden, at debatten er højnet, så der går ikke AGF-fans og siger: ’Vi skal det der i Europa, og vi skal det der nationalt’. De ved godt, at det er en kontinuerlig opbygning mod nyt stadion, og de er ikke i nærheden af at have et top-3-budget. Det er det vigtigste i det her er den kommunikation, de foretager.

- Den svære toer er ikke at komme i nærheden af at gentage det her. Det er i virkeligheden at udvikle det her hold under stor forandring, som det formentligt vil blive, slutter Mediano-chefredaktøren med henvisning til, at Patrick Mortensen og Henrik Dalsgaards fremtid fortsat står hen i det uvisse.