En spændende back kommer til Farum.
Fredag bekræfter FCN, at svenske Matej Tuka skifter til klubben og i første omgang er tiltænkt en plads på U19-holdet.
– Matej er en spiller, vi har fulgt tæt gennem en længere periode, og som, vi vurderer, har et stort potentiale. Vi har set ham flere gange for både klub- og landshold, og han er en kreativ og intelligent venstre back med et højt teknisk niveau, siger akademidirektør Juan José Jacob Peñalver.
FCN har store forventninger til den unge svensker.
– Vi får med Matej en chanceskabende og initiativrig back med et offensivt mindset. Han besidder en rigtig god venstre fod, stærke tekniske færdigheder og præcise afleveringer. Matej har evnen til at skabe farlige gennembrud fra venstresiden og bidrager med både overblik og kvalitet i det opbyggende spil. Hans spilintelligens, tekniske kunnen og flair for spillets offensive facetter passer rigtig godt til vores spillestil, hvor teknisk dygtige spillere med mod på bolden er afgørende.
– Vi er meget glade for, at Matej har valgt FC Nordsjælland som sin næste destination, og at han ser os som det rette sted for sin fortsatte udvikling. Han har fået sin fodboldopdragelse i et andet stærkt akademi, og vi er overbeviste om, at dette bliver et rigtig godt skifte for begge parter, siger Juan José Jacob Peñalver.
For godt og vel en uge siden skrev Sportbladet, at FCN betaler cirka en million svenske kroner – 650.000 danske kroner.
Matej Tuka har spillet otte kampe for Sveriges U17-landshold.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
Malmö FF
3F Superliga

































