2026-04-06 21:11:03

Lucas Lund ærgrer sig over drop: Jeg lukker AGF ind i kampen

Det var en skuffet Lucas Lund, der mødte den skrevne presse efter mandagens nederlag til AGF. Hovedpersonen selv var kraftigt impliceret i resultatet, efter han tabte bolden for fødderne af Janni Serra. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Viborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

VFF

1 - 2

AGF

7'
10
Sami Jalal Karchoud
Mål
14'
11
Janni Serra
Mål
41'
12
Janni Serra
Mål

Fejl koster - særligt når de begås af en målmand. 

Sådan er fodboldens logik, og det kan Lucas Lund skrive under på efter Viborgs nederlag til AGF mandag aften. 

Først og fremmest var Viborg-målmanden ærgerlig over at tabe kampen. 

- Selvfølgelig er det bittert. Det er altid bittert at tabe fodboldkampe. Det er nok også lidt forstærkende i dag, for vi får egentlig stablet en god præstationen på benene - i hvert fald i første halvleg. 

- Men vi begynder at hænge lidt efter, og det bliver en mere fysisk kamp i anden halvleg, som ligger godt til dem. 

- Så det er en ærgerlig følelse, der er i omklædningsrummet, fortalte Lucas Lund, inden han blev spurgt til det udlignende mål. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Lucas Lund ærgrer sig over drop: Jeg lukker AGF ind i kampen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Her smed Henrik Dalsgaard et ellers harmløst indlæg ind i feltet. Men Lucas Lund tabte bolden for fødderne af AGF’s Janni Serra, der med største lethed kunne prikke bolden i mål til 1-1. 

- Jeg tænker ikke så meget lige i situationen - andet end at det er ærgerligt, at jeg lukker AGF ind i kampen. 

- Men jeg synes, at vi rejser os flot som gruppe og får trykket fint på. Vi skal aldrig gå til pause 1-2. Men de var effektive på deres chancer, og det var nok lidt forskellen i dag. 

- Der er ikke nogen, der skal have ondt af mig eller os som hold. Vi var ikke effektive nok i begge felter, når det gjaldt, og det er der, hvor kampene bliver afgjort, forklarede Lucas Lund. 

Efter kampen havde målmanden dog mere tid til at reflektere over sin fejl.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig. Det ender jo med at blive kampafgørende, og det er desværre med negativt fortegn. 

- Fejl er en del af fodbolden, og når en målmand laver fejl, så koster det oftest. Men det handler om at rejse sig derfra, og det synes jeg også, at jeg gjorde godt i dag, fortalte Lucas Lund til Bold og resten af den fremmødte presse.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

VFF

1 - 2

AGF

7'
10
Sami Jalal Karchoud
Mål
14'
11
Janni Serra
Mål
41'
12
Janni Serra
Mål
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce