Johan Meyer forlader Lyngby.
I hvert fald for en stund.
Den talentfulde midtstopper er blevet udlejet til Esbjerg fB i NordicBet Ligaen, men planen er, at Meyer skal retur til Lundtoftevej efter sæsonen.
Sådan lyder det fra Lyngby-fodboldchef Nicas Kjeldsen.
- Johan er et stort talent, og han har gennemgået en rigtig god udvikling i sin tid i Lyngby Boldklub. Han kom i foråret tættere og tættere på førsteholdet, og det lå derfor heller ikke i kortene, at han skulle udlejes i denne sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Da muligheden opstod for ham i Esbjerg, gav det dog i sidste ende rigtig god mening, at han kan få en masse spilletid på et stærkt Esbjerg-mandskab.
- Vi tror fortsat meget på Johan, og vi glæder os til at følge ham i Esbjerg. Jeg er overbevist om, at det kommende års tid kommer til at gavne ham, og at vi ser ham i en endnu stærkere udgave, når han kommer retur, siger Nicas Kjeldsen til klubbens hjemmeside.
20-årige Johan Meyer står noteret for otte kampe for de kongeblå.
Parterne har papir på hinanden frem til sommeren 2027.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Lyngby Boldklub
Esbjerg fB
3F Superliga
































