

AGF tog søndag hul på 3F Superligaen, da aarhusianerne gæstede Haderslev og Sønderjyske.
Kampen blev 1-1 efter, at AGF ellers havde bragt sig i front efter kun 44 sekunder.
AGF’s Mads Emil Madsen peger på Sønderjyskes pres som en af grundene til, at gæsterne ikke fik de tre point med hjem til Aarhus.
- Vi havde svært ved at spille os ud af deres (Sønderjyske, red.) pres.
- Når vi så mister bolden højt på banen, hvor vi ikke er i position til at forsvare os, så bliver det mange omstillinger, og det er der, de (Sønderjyske, red.) er super gode.
Artiklen fortsætter efter billedet

AGF bragte sig tidligt foran, hvilket fik Sønderjyske til at justere undervejs.
- Sønderjyske laver om efter de første 20. minutter og kører mere mand-mand, og det har vi svært ved at dæmme op for, fortalte Mads Emil Madsen efter kampen.
AGF spiller næste kamp i 3F Superligaen på fredag, hvor de får besøg af Randers FC.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


AGF
Sønderjyske
3F Superliga



































