Lørdag formiddag er der blevet sat punktum i en længere transfersaga.
Magnus Jensen skifter fra Sønderjyske og er i stedet ny mand i FC Midtjylland.
Den 29-årige forsvarsspiller fortæller, at skiftet understreger en ambition, han har haft i lang tid.
- Jeg har i lang tid haft en ambition om at komme til en klub, hvor man spiller om titler og europæisk fodbold.
- Jeg føler, at jeg gennem mine præstationer har spillet mig til den mulighed, og derfor betyder det meget for mig, at det nu bliver i FC Midtjylland, siger han til Ulvenes hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Magnus Jensen har samtidig ambitioner om at vinde det hele.
- Jeg kommer hertil for at vinde. Jeg vil kæmpe om mesterskabet og pokalen og spille europæiske kampe med FC Midtjylland. Champions League er selvfølgelig en drøm. Det er de kampe, man gerne vil måle sig selv i, slutter han.
Han har fået en aftale med FC Midtjylland frem til sommeren 2029.
Læs mere om det her.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
FC Midtjylland
Sønderjyske
3F Superliga



































