Silkeborg har fundet og købt erstatningen for Nicolai Vallys.
Den midtjyske klub har nemlig hentet offensivspilleren Kasper Kusk, der kommer til Søhøjlandet fra AaB.
Både AaB og Silkeborg bekræfter transferen onsdag aften, og den nordjyske klubs sportschef Inge Andre Olsen sætter et par ord på handlen.
- Vi ved alle, hvad Kasper indeholder som fodboldspiller, og når han toppræsterer, så har han nogle offensive spidskompetencer som få andre i 3F Superligaen kan matche, siger han og fortsætter.
- Kasper har samlet set ydet et kæmpe bidrag til AaB’s historie, men vi må også erkende, at han i de seneste år og under flere forskellige cheftrænere i vores klub har haft vanskeligt ved at opnå kontinuerlig spilletid, hvorfor et skifte giver mening for alle parter, siger han.
Kasper Kusk nåede i alt at spille 252 kampe for AaB.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
AaB
3F Superliga







































