21-årige Musa Juwara skal i 2023 tørne ud for OB.
Det oplyser Superliga-klubben på sin hjemmeside torsdag eftermiddag.
Fynboerne er nået til enighed med Bologna om en lejeaftale, der løber frem til udgangen af 2023. Desuden indeholder lejeaftalen en købsoption, skriver OB.
Musa Juwara har i den seneste tid trænet med i OB, der altså nu er overbeviste om, at gambieren har en fremtid i klubben.
Hovedpersonen fortæller ifølge OB's hjemmeside, at han er glad for tilværelsen i den fynske klub.
- Jeg er meget glad for at være her, da OB er en stor klub med dygtige spillere. Jeg talte med Alasana om klubben, og han efterlod ingen tvivl om, at jeg skulle spille her.
- Jeg har fået et godt indtryk af klubben, hvor alle har taget godt imod mig som en stor familie.
- Jeg har også fået et godt indtryk af træneren, trænerteamet og direktøren, så jeg vil gerne takke dem for muligheden, de har givet mig, siger Juwara.
Musa Juwara har kontrakt med Bologna frem til sommeren 2024.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
Bologna
3F Superliga
































