2025-04-13 18:17:00

Pentz med dommerkritik: Derbyer er for store for ham

Patrick Pentz var dybt frustreret over kampens dommer, Sandi Putros, som han mener mangler fingerspidsfornemmelse i mange situationer. Keeperen beklagede i omklædningsrummet overfor sine holdkammerater, han havde fået to gule og dermed rødt kort. Nu sidder han definitivt ude mod FC Nordsjælland på fredag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

FCM

4 - 2

FCK

Patrick Pentz blev Brøndbys helt, da han tog et straffespark fra Mohamed Elyounoussi, men han dummede sig også gevaldigt efter slutfløjt, da han jublede foran Sektion 12, så ølkrusene væltede ned over ham.

Det førte til en advarsel fra kampens dommer, Sandi Putros, der løftede hånden med et gult og efterfølgende rødt kort til Brøndbys østrigske landsholdskeeper, da han var på vej gennem tunnelen i Parken. For før pausen havde han allerede fået et gult kort.

Nu må Brøndby-keeperen afsone karantæne fredag, når FC Nordsjælland kommer på besøg i Brøndby.

- Jeg skulle ikke have jublet foran FCK-tribunen. Det var en fejl, jeg fik gult-rødt. Jeg har også sagt undskyld til mine holdkammerater i omklædningsrummet, forklarer Patrick Pentz.

Patrick Pentz havde i første halvleg fået et gult kort, da han lidt provokerende stod og holdt fast i bolden i en situation, hvor FCK fik tilkendt et frispark udenfor feltet. Først forsøgte Magnus Mattsson at få bolden, siden kom Thomas Delaney og fik bolden.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Pentz med dommerkritik: Derbyer er for store for ham
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han ved faktisk ikke præcist, hvad han fik det andet gule kort for, men det er sandsynligt, at det er for provokationen, hvor han jublede efter 2-1 triumfen foran Sektion 12.

Han fik i hvert fald ingen forklaring på det gule og røde kort fra Sandi Putros, da han var på vej mod spillertunnelen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Mangler fingerspidsfornemmelse
Pentz er generelt meget utilfreds med Sandi Putros, som han mener går i for små sko, når det handler om uddeling af kort i et derby, hvor bølgerne altid går højt og spillerne går til grænsen.

- Jeg ved ikke, hvorfor jeg fik gult-rødt. For du kan ikke tale med ham. Han vil aldrig tale, men hellere være i fokus og midtpunkt i kampene. Jeg vil ikke være imod ham, men jeg må sige, jeg er meget overrasket over det andet gule kort, siger Patrick Pentz, der ikke mener Sandi Putros er den rette dommer til at stå i spidsen for de store kampe mellem FC København og Brøndby.

- Jeg synes, de kampe (mellem FCK-Brøndby, red.) er for store for ham.

- Som dommer i de kampe skal man ikke give gule kort for det hele. Jeg synes ikke, jeg skulle have det første gule kort og det gule kort Benjamin Tahirovic får, skal normalt ikke give gult kort, mener Patrick Pentz, der tidligt besluttede sig for, hvilken side han skulle smide sig til, da han stod overfor Mohamed Elyounoussi på straffesparket.

Frederik Birk er ærgerlig over, at følelserne løb af med Patrick Pentz efter 2-1-triumfen var i hus.

- Der er så mange følelser i spil. Han gjorde ondt nok på dem ved at redde straffesparket.

- Det er helt unødvendigt, han vender sig om og jubler (mod Sektion 12, red.). Det havde han ikke behøvet, men følelserne kom op i ham, siger Frederik Birk.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

FCM

4 - 2

FCK

Annonce

103 kommentarer

Se kommentarer
Annonce