





Mike Tullberg har fået noget at tænke over i FC Midtjyllands bagkæde.
Mads Bech Sørensen kigger ind i en pause på op til seks uger, efter at anføreren blev skadet mod FC København i forrige weekend, og i søndagens storsejr over OB fik Martin Erlic rødt kort, hvilket betyder, at kroaten må se med fra tribunen i de kommende to kampe.
I sin FCM-tid har Mike Tullberg overvejende med spillet med tre stoppere og to wingbacks i sit system, men det bliver der måske lavet om på i den nærmeste fremtid.
- Jeg har en masse spillere, der kan spille stopper. Det skal vi nok løse. Det bliver ikke noget problem, fortalte cheftræneren efter opgøret i Odense.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er flere i spil. Det kan også være, vi vælger at spille med fire.
- Vi har et hold, der skal kunne slå Silkeborg på udebane, selvom det er et godt hold. Også uden Martin og Mads. Vi har en bred trup, og så må andre vise, de er gode nok til at spille.
Foruden Mads Bech Sørensen og Martin Erlic var navne som Adam Gabriel, Denil Castillo, Ola Brynhildsen, Mikel Gogorza og Franculino på skadeslisten i FC Midtjylland forud for kampen mod OB.

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere
FC Midtjylland
OB
3F Superliga



































