Guldet er placeret.
Det havner i Aarhus for første gang i 40 år.
Men det bliver ingen stor spænding, der kommer til at præge sidste spillerunde i forhold til, hvem der vinder.
TV 2 Sport har helt naturligt valgt at have fokus på guldvinderne fra AGF i sidste spillerunde. For det er her pokalen skal overrækkes til de danske mestre.
Guldfejringen mod Viborg skal formidles på både på TV 2 Play og TV 2 Sport X kl. 18.00.
Når man har førstevalget, følger fjerde- og sjettevalget med i pakken.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det betyder, at TV 2 også viser opgøret mellem Sønderjyske og FC Nordsjælland på TV 2 Sport og TV 2 Play. Den kamp om bronzen spilles også kl. 18.00.
Endelig viser TV 2 Sport X og TV 2 Play også opgøret mellem Fredericia og Silkeborg fra kl. 14.00.
Viaplay har andet-, tredje og femtevalget til sidste spillerunde.
På TV 3+ og Viaplay kan man se opgøret fra Herning, hvor FC Midtjylland møder Brøndby i et opgør, hvor FCM har sikret sig sølv.
Brøndby skal være heldige, hvis de skal i Europa. Det kræver pokalsejr til FCM og resultater, der flasker sig, hvor hverken Viborg eller Sønderjyske vinder deres respektive kampe.
Viaplay har også valgt opgøret mellem FC København og Randers, der spilles kl. 14.00. Den kamp vises på TV 3 Sport og på Viaplay.
Endelig viser de opgøret mellem OB og Vejle på TV 3 Max og på Viaplay. Den kamp spilles også kl. 14.00.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere

3F Superliga




































