Brøndby indledte foråret med et point og ingen mål mod Randers, og 0-0-resultatet skuffede da også Steve Cooper, da waliseren kiggede tilbage på de 90 minutter søndag aften.
Men dét, der især ærgrede ham, var Nicolai Vallys' brændte chance kort før tid, hvor Paul Izzo diskede op med en fornem aktion i kronjydernes bur.
- Jeg ville elske at have scoret det mål. Vallys’ chance… Det må være en af sæsonens bedste redninger. Uden tvivl. Vi er skuffede over resultatet, men vi må forstå, at vi er i gang med at bygge noget – jo hurtigere, jo bedre – hvor vi kan stå stærkt i den her liga.
- Vi skal stole på og holde os til planen, lød det fra Cooper.
Brøndby-bossen gav debut til hele fire spillere fra start i Ben Godfrey, Bartosz Slisz, Ousmane Sow og Mads Frøkjær, ligesom 17-årige Jacob Ambæk og 17-årige Viggo Poulsen indledte opgøret.
Samtidig fik han lov til at opleve, hvordan en vinterpremiere også kan se ud i Danmark.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil først og fremmest sige, at det er sådan nogle kampe, vi gerne vil vinde på hjemmebane. Det var en fantastisk atmosfære. I forhold til kampen var det en langsom start, og det er sjovt, for jeg lærer om ligaen, og jeg fik at vide, at det var en meget typisk kamp efter vinterpausen.
- Vi gav nogle chancer væk, men momentum var aldrig mod os. Alle deres chancer handlede primært om, at vi var sjuskede og gav bolden væk.
- Vi havde brug for at løfte os i anden halvleg og få bestemte spillere mere på bolden, og gradvist skete det. Anden halvleg blev mere eller mindre spillet rundt om deres felt. Ja, vi gav dem nogle kontraangreb, og vi startede ikke halvlegen super godt.
- Men nu står vi også et sted, hvor vi har gode spillere på bænken, og i dag skulle vi også tage højde for, hvor meget bestemte spillere kunne spille. Da vi lavede indskiftninger, gav det os et friskt pust.
- Vi står nu i en position, hvor vi ved, at vi har en stærk bænk, og det er positivt, lød det fra Cooper.
Brøndby skal en tur til Viborg i næste runde.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Brøndby IF
Randers FC
3F Superliga



































