

Sønderjyske vandt søndag aften for første gang i 3F Superligaen i Parken mod FC København.
Magnus Jensen spillede en stor kamp i gæsternes bagkæde, og efter opgøret satte han ord på følelserne efter, at det endelig lykkedes Sønderjyske at vinde i Parken efter 25 års tørke.
- Når man kommer herind (i Parken, red.), så kan man føle, at man er mere presset, end man egentlig er. Og nogle gange skal man tage en dyb vejrtrækning og sige: ’Der er faktisk lige så meget plads, som der er på alle andre stadions’.
- Det var vi gode til, og det var vi bevidste om inden, siger Jensen til Bold.
'Olé'-råb fra Parken
Sønderjyske vandt opgøret med 2-0, men kort inden slutfløjt begyndte dele af Parken at råbe ’olé’, hver gang gæsterne havde bolden.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var ikke noget, der gik ubemærket hen hos Magnus Jensen.
- Det hørte jeg godt, det var lidt surrealistisk, fortæller han, men anerkender, at det nok nærmere handlede om, at hjemmepublikummet var utilfredse med, hvad de så fra deres egne spillere.
Offensivspilleren Alexander Lyng bemærkede ligeledes ’olé-råbene’.
- Det lagde jeg godt mærke til, det var egentlig meget sjovt, siger Lyng.
Søndagens resultat betyder, at Sønderjyske overvintrer på fjerdepladsen i 3F Superligaen.
Det betyder imidlertid ikke, at drømmene for sæsonen har ændret sig, fortalte Thomas Nørgaard efter kampen i går.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere


FC København
Sønderjyske
3F Superliga



































