Efter 0-2 til Viborg og 0-3 mod Vikingur i torsdags, har dele af Brøndby fans fået nok.
De er stærkt utilfredse med, at der ikke bliver kæmpet nok for den blågule trøje, når de trækker den over hovedet.
Derfor lyder opfordring fra Sydsiden, at der ikke bliver nogen organiseret stemning i 1. halvleg af opgøret mellem Brøndby og Vejle.
Et opsigtsvækkende tiltag, men et klart udtryk for, at Brøndby-fansene ikke har været tilfredse med spillernes indstilling den senere tid.
Når man trækker den gule trøje over hovedet, så forpligter det, er den generelle opfattelse hos Brøndby-fansene.
Artiklen fortsætter efter billedet

For de kræver, at man i det mindste kæmper og slås for den gule trøje.
I et opslag på Instagram fra Sydsiden hedder det blandt andet:
- Der vil i første halvleg ikke være nogen organiseret stemning. Vi giver spillere og stab muligheden for at vise os, at de vil kæmpe for trøjen.
- Om end det er subjektivt, hvorvidt der kæmpes for trøjen, hersker der på lige netop Brøndby Stadion ingen tvivl om dette. For det er om noget det, vi holder øje med.
- Det handler ikke om, hvorvidt I er foran eller bagud. Det er underordnet i dag. Det handler om passionen for vores klub. Vis den, og vi bærer jer frem igen i anden halvleg, hedder det i opslaget.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Videre står der:
- Det er vigtigt at understrege over for vores medfans, at vi ikke ønsker at diktere nogens tilgang til kampen i dag.
- Ønsker man ikke at deltage i stemningsboykot, står det naturligvis en frit for. Det er en selvfølgelighed, men det er vigtigt at slå fast, at ingen skal føle sig tvunget til noget, lyder meldingen, der afsluttes med en skarp melding til spillerne og staben:
- Forhåbentlig siger ovenstående tekst det ganske klart. Vi gør ikke det her af sportslige årsager - vi kan trods alt spille os på førstepladsen i dag og har stået i sportsligt langt værre situationer. Vi gør det, fordi vi oplever en tendens, vi aldrig har oplevet på denne måde.
- Det er på tide, at nogen tager ansvar for, at klubbens identitet på banen beskyttes. I Brøndby vil man det mest. Hver gang.
- Vi har for mange år tilbage oplevet en mildere version af denne følelse. Der ledte vores ytringer over for spillerne til, at gnisten blev genfundet på banen og samhørigheden mellem spillere og fans var stor.
- Så I har nu to valg: I kan enten slå op i banen og føle jer stødt - eller I kan vise, at I vil værne om vores klub, som så mange før jer har gjort det. Mentalitet Vestegnen. Frem med brystet og ild i øjnene. Valget er jeres, lyder det opsigtsvækkende budskab

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
Vejle Boldklub
3F Superliga





































