Svenn Crone er tilbage i Silkeborg.
Klubbens tidligere anfører har kontraktudløb i Brann ved årsskiftet og har fået lov til at genoptræne i Søhøjlandet.
Det skriver Midtjyllands Avis.
Backen er på udkig efter en ny arbejdsgiver og vil ikke udelukke Silkeborg som en mulighed. Kent Nielsen fortæller dog til avisen, at man umiddelbart ikke har planer om at hente Crone retur.
I september tog Bold en snak med Crone om fremtiden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I bund og grund er alt jo i spil, men jeg vil helst væk fra Skandinavien. Det er lidt svært at svare på, for hvis der kommer en dansk klub, hvor jeg kan se mig selv i projektet, og pakken er der, så vil jeg da ikke udelukke noget.
- Jeg vil gerne prøve mig af på en højere hylde, og så må vi se, om det kan lade sig gøre, sagde Svenn Crone til Bold.
I 90 kampe for Brann har den danske back noteret sig for fem mål og 19 oplæg.
29-årige Crone har en fortid i klubber som Brøndby, Lyngby og Brønshøj.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
Brann
3F Superliga


































