



Vejle Boldklub skal spille Betinia Liga i næste sæson.
Det blev en realitet, da de onsdag aften tabte mod Silkeborg i Nørreskoven.
Et nederlag efterlader Vejle med 18 point med fire runder igen, mens Silkeborg har 30 point. FC Fredericia og Randers FC står inden deres indbyrdes opgør torsdag på henholdsvis 29 og 30 point.
Vejle kan stadig teoretisk hente én af klubberne, men ikke to, hvilket er kravet for overlevelse. De tre hold møder hinanden indbyrdes i slutspillet.
Cheftræner Claus Nørgaard har i lang tid forberedt sig på nedrykningen.
- Det har jeg vidst lige siden, at jeg startede, at der var en kalkuleret risiko, så det er en udfordring, vi tager op og bygger på herfra, så vi får et bæredygtigt koncept og bæredygtig stil herfra, siger han til Viaplay.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det vipper til deres side, og det er vi selvfølgelig ked af. Det er lidt den modgang og utur, vi har haft i alt for lang periode.
Cheftræneren fortæller, at der er god energi i truppen på trods af nedrykningen.
- Jamen lige nu er der skuffelse, fordi de synes, at de skulle have haft mere her fra. Generelt set er stemingen god, og der er god energi. Der er god mentalitet og god tro på tingene, så på den måde er vi et godt sted.
Uanset om Randers slår FC Fredericia, spiller uafgjort eller taber, vil mindst to af Vejles konkurrenter være uden for rækkevidde efter Vejles nederlag onsdag aften. Det skyldes ikke kun den aktuelle pointafstand.
Det skyldes også, at bundrivalerne mødes indbyrdes og derfor uundgåeligt tager de point, som Vejle har brug for, at de mister.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere
Silkeborg IF
Vejle Boldklub
3F Superliga



































