2024-09-08 18:23:49

Rygtetid: United lurer på spansk OL-guldvinder

Her er ugens udgave af Bolds rygtetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 4. runde

FT

SOU

0 - 3

MUN

Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

United har set sig varm på Juanlu Sanchez
Transfervinduet er for længst smækket i, men det forhindrer ikke klubberne i at sondere markedet efter potentielle nyerhvervelser.

Søndag bliver Manchester United således sat i forbindelse med Juanlu Sanchez, som var med til at sikre spanske guldmedaljer ved De Olympiske Lege i Frankrig.

Ifølge ABC Sevilla har den engelske storklub dog endnu ikke sendt et bud afsted på den 21-årige spanier. 

Den unge back blev under vinterens transfervindue sat i forbindelse med Osasuna og Brighton, og dengang kunne flere medier berette om en frikøbsklausul på 25 millioner euro – svarende til i omegnen af 186 millioner danske kroner.

Juanlu Sanchez står noteret for 43 førsteholdskampe i Sevilla-trøjen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

SüperLig -Rygtetid: United lurer på spansk OL-guldvinder
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Interesse for Manuel Neuer i MLS og Saudi-Arabien
Det er efterhånden svært at forestille sig Manuel Neuer i en klub, der ikke er Bayern München. 

Siden 2011 har den 38-årige målmand tørnet ud for sydtyskerne, men det kan måske ændre sig snart.

Transferjournalisten Ekrem Konur skriver, at der er klubber i MLS og Saudi-Arabien, som gerne vil have Neuer mellem stængerne. 

Nogle af klubberne skulle endda være ved at forberede lukrative bud til Bayern i bytte for målmanden. 

Manuel Neuer har et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Bayern, hvor han har spillet hele 524 kampe. 

Flamengo vil have Martial
Flere klubber jagter transfrie Anthony Martial.

Lille, Lyon, Marseille, Como, Galatasaray og senest AEK Athen har meldt sig i kampen om offensivspilleren.

Men de er ikke alene.

Nu melder brasilianske Flamengo sig også på banen. 

Det skriver Fabrizio Romano. 

Ifølge transferinfluenceren har klubben rakt ud til Martial i håb om at skrive kontrakt.

Med andre ord har Antony Martial nok klubber at vælge imellem. 

Anthony Martial har spillet 317 kampe for Manchester United siden ankomsten i 2015. Han er noteret for 30 landskampe for Frankrig.

Galatasaray er brændt varm på Casemiro
Manchester Uniteds Casemiro kan meget vel være på vej videre.

Midtbanespilleren har længe været sat i forbindelse med et skifte væk fra det engelske, og så selvom de fleste transfervinduer er lukket denne sommer, så fortsætter rygterne.

For i Tyrkiet lukker sommerens transfervindue først 13. september, og nu kan journalisten Ali Naci Kucuk berette, at Galatasaray angiveligt har taget kontakt til 32-årige Casemiro.

Journalisten skriver videre, at de første forhandlinger med United også er påbegyndt - her skulle der være snak om en lejeaftale. 

Til gengæld skriver mediet The Sun, at Manchester United vil være tilbageholdende med at lade Casemiro gå, da klubben ikke har mulighed for at hente en erstatning. 

32-årige Casemiros aftale i United udløber først om to år.

Arda Turan og co. vil tilknytte Emre Mor
Emre Mor har langt til spilletid under Mourinho i Fenerbahce. 

Derfor skal den tidligere FCN-spiller formentlig videre.

Mediet Kontraspor mener at vide, at Eyüpspor står klar til at tilknytte Emre Mor. 

Ifølge mediet pågår der lige nu forhandlinger omkring en handel af Emre Mor, hvis kontrakt udløber i 2025 i Fenerbahce. 

Eyüpspor rykkede i seneste sæson op i Süper Lig og trænes af den tidligere Atletico Madrid-spiller Arda Turan. 

Rygtetid er Bolds transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 4. runde

FT

SOU

0 - 3

MUN

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce