2026-01-17 20:28:11

Amok efter pausen: Bayern jævnede Leipzig med jorden

Bayern kom tidligt bagud, men efter pausen gik de forsvarende mestre amok med fem scoringer i storsejren over Leipzig.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 18. runde

FT

RBL

1 - 5

BMU

20'
10
Romulo Cruz
Mål
50'
11
Serge Gnabry
Mål
67'
12
Harry Kane
Mål
83'
13
Jonathan Tah
Mål
85'
14
Aleksandar Pavlovic
Mål
88'
15
Michael Olise
Mål

Conrad Harder var at finde på bænken for Leipzig, der lørdag aften tog imod Bundesligaens førerhund fra Bayern. 

Fra bænken kunne danskeren se holdkammeraten Antonio Nusa tilspille sig en stor chance blot tre minutter inde i opgøret, men ivorianeren kunne akkurat ikke nå at glide ind i det gode indlæg fra Yan Diomande. 

Muligheden blev et godt billede på den første halve time, hvor Leipzig klart var farligst. 

Dominansen kastede også et føringsmål af sig fra Rômulo Cardoso, der efter 20 minutters spil kastede sig ind i en tværbold fra David Raum og sendte hjemmepublikummet i ekstase. 

Du kan se scoringen øverst i denne artikel. 

Så skulle gæsterne jagte, men det blev ikke til flere mål i første halvleg, hvorfor de forsvarende tyske mestre måtte skrue op for tempoet efter pausen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Amok efter pausen: Bayern jævnede Leipzig med jorden
Foto: Maryam Majd/Reuters/Ritzau Scanpix

Planen lykkedes, og blot fire minutter inde i anden halvleg kom udligningen fra Serge Gnabry, der scorede sit mål nummer 100 i Bayern-trøjen. 

Dayot Upamecano skal tilskrives en stor del af æren for målet, da det var franskmandens tackling på Christoph Baumgartner, som sendte kantspilleren frit igennem. 

Så stod der Bayern på det hele, og både Michael Olise og Luís Diaz kom i de efterfølgende minutter frem til pæne tilbud. 

Det kunne ikke blive ved med at gå godt for Leipzig, og det gjorde det heller ikke, for Harry Kane ville også byde sig til. 

Olise fandt den engelske spydspids i feltet, og da Ridle Baku mistede fodfæste som hans nærmeste oppasser, var det en formssag for angriberen at bringe Bayern i front.

242910
Foto: Ronny Hartmann/AFP/Ritzau Scanpix

Nu var det Leipzigs tur til at jagte, og Yan Diomande fik faktisk en alletiders mulighed for at udligne med 20 minutter igen, hvor Manuel Neuer dog diskede op med en fantomredning i udeholdets bur.

Det blev dyrt for værterne, at udligningen aldrig kom, for til sidst blev Bayern-sejren sikret efter et hjørnespark fra Michael Olise.

Jonathan Tah kom op til bolden og står på nuværende tidspunkt noteret for scoringen, om end det unægteligt lignede et selvmål fra Willi Orbán.

I disse minutter faldt Leipzig fuldkommen fra hinanden, og det blev slået fast, da Bayern både kom på 4-1 og efterfølgende 5-1.

Først var det Aleksandar Pavlović, som blev fundet helt fri af Michael Olise foran mål, og på det efterfølgende angreb holdt Leipzig igen åbent hus i defensiven.

242919
Foto: Ronny Hartmann/AFP/Ritzau Scanpix

Jamal Musiala, som netop var kommet på banen til sit comeback efter en langvarig skade, prikkede Olise fri til endnu et mål, der rundede en brandkamp af for den franske kantspiller.

Han noterede sig for tre oplæg og et mål i Bayerns voldsomme 5-1-sejr over Leipzig, der indkasserede alle fem mål i anden halvleg.

Conrad Harder kom på banen til den sidste del af opgøret, og danskeren ramte faktisk stolpen i tillægstiden.

Podcast Cover

Mortensen splitter Aarhus: Eftermælet er ødelagt

Hattrick | Afsnit 93

Er Patrick Mortensen stadig en legende i Aarhus - eller har han spoleret sit eftermæle med skiftet til rivalerne fra Brøndby? Der er i den grad delte meninger i Smilets By om det kontroversielle skifte.

Læs mere
-16:14

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 18. runde

FT

RBL

1 - 5

BMU

20'
10
Romulo Cruz
Mål
50'
11
Serge Gnabry
Mål
67'
12
Harry Kane
Mål
83'
13
Jonathan Tah
Mål
85'
14
Aleksandar Pavlovic
Mål
88'
15
Michael Olise
Mål
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce