En Hertha Berlin-transfer er blevet rykket et halvt år frem.
I starten af 2023 meldte Hertha Berlin ud, at angriber Florian Niederlechner ville skifte til klubben til sommer, når hans kontrakt udløb i Augsburg.
Men det skifte er blevet rykket et halvt år frem, for Florian Niederlechner tiltræder i Hertha Berlin med det samme.
Det meddeler Hertha Berlin på klubbens hjemmeside.
- Vi er glade for, at vi har mulighed for at implementere sommerens transfer med det samme, og vi ser frem til de kvaliteter, som Florian kan bringe på bordet i resten af sæsonen, fortæller klubbens sportsdirektør Fredi Bobic.
Florian Niederlechner har været forbi flere tyske klubber, og han har spillet 181 kampe i Bundesligaen.
I Hertha Berlin har han fået en kontrakt frem til 2025.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hertha Berlin
Augsburg
Bundesliga


































