Harry Kane rundede lørdag aften sin flotte sæson af i Bayern München, da han scorede hattrick mod Stuttgart i DFB Pokalfinalen.
Englænderen noterede sig dermed for sin scoring nummer 61 denne sæson - 146 i alt siden skiftet fra Tottenham i 2023.
Under fejringen af lørdagens triumf satte ærespræsident i Bayern München, Uli Hoeness, ord på Harry Kanes betydning.
- Harry Kane er den bedste transfer, vi nogensinde har lavet, sagde Hoeness ifølge Das Erste.
Harry Kanes kontrakt med de tyske rekordmestre løber til sommeren 2027, men Hoeness forsikrer, at parterne når til enighed om en ny aftale.
Artiklen fortsætter efter billedet

I samme ombæring blev Bayern-bossen spurgt ind til rygterne om, at FC Barcelona jagter Harry Kane.
- Ja, og Barcelona har alligevel ingen penge. FC Bayern er en købende klub, ikke en sælgende klub, sluttede Hoeness tørt.
Bayern München købte i sommeren 2023 Harry Kane for cirka 700 millioner kroner.

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!
Drømmeklubben | Afsnit 5Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.
Læs mere
Bayern München
Barcelona
Bundesliga

































