



I 2018 rykkede Hamburger SV ud af Bundesligaen.
Siden har holdet ihærdigt forsøgt at komme tilbage, og i sidste runde af sæsonen var klubben millimeter fra.
HSV endte dog på tredjepladsen og skulle derfor spille playoff mod Stuttgart, der endte på 16.-pladsen i Bundesligaen.
Det første opgør vandt Stuttgart med 3-0 på hjemmebane, og der skulle derfor noget af et mirakel, hvis en oprykning for HSV mandag skulle i hus, da holdene mødtes i returopgøret.
Værterne bragte dog spænding tilbage med en drømmestart.
Sonny Kittel fik bolden uden for feltet, og så hamrede han den på stolpen og ind efter seks minutter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dermed skulle HSV på jagt efter to scoringer mere for at bringe balance i regnskabet.
Efter 17 minutter fik Stuttgart udlignet, men HSV-spillerne kunne ånde lettet op, fordi der viste sig at være offside efter en VAR-gennemgang.
I starten af anden halvleg var der dog ingen hjælp at hente, da Dan-Axel Zagadou satte bolden ind til 1-1 efter en omstillingschance.
Alt håb blev slukket for HSV efter lidt mere end en time, da holdets keeper Daniel Heuer Fernandes lavede en stor brøler.
Målmanden fik ikke sparket ordentligt til bolden ved en fejl, og så kunne Enzo Millot nemt gøre det til 2-1.
Efterfølgende var det tættere på 3-1 end en HSV-udligning, og sejren var derfor på sin plads.
Nikolas Nartey blev skiftet ind og fik lidt mere end de sidste 20 minutter på banen.
I overtiden kunne han overvære, at hans holdkammerat Silas scorede til 3-1, og Stuttgart er dermed klar til en ny sæson i Bundesligaen, efter at holdet samlet vandt med 6-1.

Hamburger SV
Stuttgart
Tyskland Bundesliga Oprykning/Nedrykning



































