Lasse Berg Johnsen er fortid i Malmö FF, der har solgt midtbanespilleren til MLS-klubben Sporting Kansas City.
Dermed kan den 26-årige tidligere Randers-spiller se tilbage på to og et halvt år i Sverige.
En tid han ser tilbage på med stolthed.
- Det har været en ære at repræsentere Malmö FF og bære den himmelblå trøje. Jeg er utrolig stolt over tiden, vi har haft sammen, og vi har delt nogle fantastiske øjeblikke, som jeg altid vil bære med mig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil gerne rette en stor tak til alle de spillere, jeg har spillet sammen med i min tid i klubben, men også til alle trænere og ansatte.
- Jeg vil også sige mange tak til alle fans for støtten gennem mine år i MFF – at spille på et udsolgt Eleda Stadion foran jer har været magisk. Jeg ønsker jer og klubben alt det bedste fremover, siger han til klubbens hjemmeside.
Læs mere om skiftet her.

Malmö FF
Sporting Kansas City
Major League Soccer































