Fra Lyngby til USA.
Det er den rejse, som Rasmus Thellufsen nu skal på, da han har valgt at skrive under på en kontrakt med Louisville City FC, som spiller i den næstbedste amerikanske række, USL Championship.
Det bekræfter amerikanerne på deres hjemmeside, hvor glæden er stor over den 25-årige dansker.
. Vi er glade for at kunne byde Rasmus velkommen til Louisville City. Efter at have gennemgået vores videoanalyse, dataanalyse og interviews med ham var vi imponerede.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er en spiller, der er ekstremt alsidig og har spillet både ude på kanten og centralt på et højt niveau i Danmark.
- Han bringer kvalitet med bolden ved fødderne samt en god størrelse med sig. Vi ser frem til at få ham til Louisville og er klar til at begynde at integrere ham i gruppen, siger cheftræner Danny Cruz.
Louisville City FC nævner ikke, hvor lang en aftale som Rasmus Thellufsen har fået.

Lyngby Boldklub
North American Soccer League
Louisville City FC
































