Rasmus Nissen Kristensen kommer ikke i aktion for Danmark i denne omgang.
Frankfurt-backen er således ikke kommet sig helt efter sin muskelskade, og derfor misser han de to kommende kampe i VM-kvalifikationen mod henholdsvis Belarus og Grækenland.
Det oplyser DBU fredag aften.
- Vi havde håbet, at 'NK' blev klar, så det er selvfølgelig ærgerligt. Men der er altid spillere, vi må undvære på grund af skader, og vi har heldigvis stærke alternativer i truppen, udtaler landstræner Brian Riemer.
Der oplyses ikke noget om en erstatning, men i stedet blot, at truppen nu tæller 23 spillere.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dermed undgår Brian Riemer at skulle sortere et navn fra selve kamptruppen.
Danmarks opgør mod Belarus spilles den 9. oktober i Zalaegerszeg i Ungarn. Byen ligger to en halv times kørsel fra Budapest.
Siden rejser holdet fredag retur til Danmark, hvor de søndag d. 12. oktober møder Grækenland i Parken.
Du finder den danske trup til de to kampe lige her.

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere
Eintracht Frankfurt
Danmark
VM kval. UEFA




































