2025-05-06 06:00:00

Wichmanns løftede pegefinger: En disciplin for sig selv

Kristoffer Wichmann havde en lille opsang til pressen, da han efter 2-2-opgøret mod Sønderjyske kommenterede på AaB’s præstation og aktuelle situation i bunden af Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Haderslev
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

SØN

2 - 2

AaB

8'
10
Mads Agger
Mål
49'
11
Melker Widell
Mål
81'
21
Ivan Djantou
Mål
87'
22
Mathias Jørgensen
Mål

Hvad gør Kristoffer Wichmann? Hvordan sætter han sit præg? Hvad ændrer han, og hvad kommer han med?

Spørgsmålene og analyserne har været mange, siden AaB's nye cheftræner trådte ind ad døren.

Han startede ud med et nederlag til Vejle, inden Wichmann mandag aften fik et 2-2-resultat med fra opgøret mod Sønderjyske. 

Efterfølgende havde han et klart budskab, der især var henvendt til de danske journalister og eksperter. 

- Først og fremmest er det vigtigt for mig at sige, at vi skal have fjernet de der præmisser med, hvad Wichmann kommer og ikke kommer med. Hvad jeg gjorde mod Vejle, og hvad jeg kommer med i dag. 

- Det er en disciplin for sig selv at være i den her nedrykningskarussel. Det bliver vi nødt til at gøre klart. Du skal som journalist have sat dig ind i, hvad det er, og hvad det betyder.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Wichmanns løftede pegefinger: En disciplin for sig selv
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- For det er ikke de samme spørgsmål, man kan stille i forhold til, om noget går godt eller ej, eller hvordan man oplever en kamp.

- Det handler om at være effektiv i begge felter. Det handler om det mentale, som der er i det her, sagde Kristoffer Wichmann til Bold.

Cheftræneren forklarede videre, hvordan fortællingen om AaB hurtigt tog form efter nederlaget i Vejle.

- Der kunne vi have scoret efter 10 minutter, og lige pludselig var historien, at vi var et eller andet. Men det er drenge, som kæmper så det sprøjter for AaB og for Nordjylland, og det gjorde de også i dag, og det kommer de også til at gøre mod Viborg. 

Med ét point i sine to første kampe som AaB-træner er Wichmanns mandskab at finde under nedrykningsstregen inden de sidste tre spillerunder. 

Der er med andre ord lagt op til et stort drama, og for ham handler det ikke om at komme ind og opfinde den dybe tallerken her og nu.

- Vi kommer ikke til at se et eller andet vildt præg fra mig før langt ude i fremtiden. Det handler om at sandsynliggøre sejre lige nu. 

- Jeg er her for drengene, jeg er her for AaB, og jeg kommer til at arbejde stinkende hårdt for, at drengene føler, at jeg gør alt, jeg kan for, at vi står skarpt mod Viborg.

- Forhåbentlig kan vi efter i dag være mere skarpe i begge felter og have de marginaler, der gør, at vi kan få tippet det over til en sejr. Det var vi tæt på i dag - det skete ikke - men så må vi gøre det næste gang. 

AaB og Lyngby Boldklub har begge 24 point, mens Vejle Boldklub ligger sidst med 22. 

Der resterer tre runder af Superligaen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

SØN

2 - 2

AaB

8'
10
Mads Agger
Mål
49'
11
Melker Widell
Mål
81'
21
Ivan Djantou
Mål
87'
22
Mathias Jørgensen
Mål
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce