Sten Grytebust fortsætter i det norske.
Han har netop underskrevet en ny kontrakt med Aalesund, og den tidligere Superliga-målmand tager dermed også turen ned i den næstbedste norske række.
Kontraktforlængelsen for 34-årige Grytebust er i første omgang på ét enkelt år mere.
- Det er dejligt, at have det på plads, udtaler Grytebust til Aalesunds hjemmeside.
- Det her var mit førstevalg, det er der ingen tvivl om. Jeg ville virkelig gerne blive i klubben, så det er dejligt, at vi har kunne finde en løsning.
- Aalesund er meget vigtig for mig. Jeg bløder for klubben.
- Vi har haft en meget dårlig sæson, og det var jeg en del af. Jeg vil være en del af den nye sæson og sikre mig, at vi får Aalesund tilbage, hvor vi hører til.
bold.dk talte for nyligt med Sten Grytebust om hans tid i Danmark.


Aalesund
Norge Eliteserien


































