2024-06-17 10:50:50

UEFA sigter Albanien for provokerende flag

UEFA har sigtet Albanien for provokerende flag, baneinvasion og antænding af fyrværkeri i EM-kampen mod Italien.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 1. runde

FT

ITA

2 - 1

ALB

1'
01
Nedim Bajrami
Mål
11'
11
Alessandro Bastoni
Mål
16'
21
Nicolo Barella
Mål

Den første UEFA-sigtelse har ramt denne sommers EM-slutrunde.

Unionen har åbnet en sag mod det albanske fodboldforbund i kølvandet på lørdagens kamp mod Italien i Dortmund.

Albanien er sigtet for baneinvasion, antænding af fyrværkeri og for at kaste objekter på banen, ligesom albanske fans ifølge UEFA 'viste et provokerende budskab, der ikke passer ind til en sportsbegivenhed', lyder det.

UEFA uddyber ikke, hvilket budskab der er tale om, men ifølge ESPN havde nogle albanske fans medbragt flag med Kosovos Befrielseshær samt flag, der forestiller 'Stor-Albanien'.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -UEFA sigter Albanien for provokerende flag
Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix

Kosovo erklærede uafhængighed i 2008, men Serbien anerkender det ikke som uafhængigt.

Det albanske fodboldforbund afviser, at der har været nogen store problemer i forbindelse med afviklingen af kampen.

- Vi vil gerne understrege, at alle nødvendige foranstaltninger blev truffet for at sikre en vellykket afvikling af kampen. Opgøret var en fejring af europæisk fodbold, og der skete ingen større hændelser, som forringede den positive atmosfære, oplyser forbundet ifølge ESPN.

Albanien tabte kampen mod Italien med 1-2.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 1. runde

FT

ITA

2 - 1

ALB

1'
01
Nedim Bajrami
Mål
11'
11
Alessandro Bastoni
Mål
16'
21
Nicolo Barella
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce