Keven Schlotterbeck har fået fremtiden på plads.
Den tyske forsvarsspiller er nemlig ny mand i Augsburg-trøjen. I det sydtyske kan han se frem til at blive trænet af danske Jess Thorup og Jacob Friis.
Stopperen har, siden han skiftede til Freiburg i 2018 været sendt på leje tre gange. Derfor er han glad for, at der nu er kommet et permanent skifte på plads.
- Efter den dejlige tid i Bochum, som heldigvis fik en lykkelig slutning, er jeg nu enormt glad for mit permanente skifte til Augsburg.
- Klubben står for modig og følelsesladet fodbold og passer derfor rigtig godt til min spillestil.
- Med min erfaring og duelstyrke vil jeg fremad på banen og have en succesfuld sæson sammen med mine nye holdkammerater, siger Keven Schlotterbeck.
Den 27-årige stopper har skrevet under på en treårig kontrakt med Bundesliga-klubben.
Keven Schlotterbeck er storebror til den tyske landsholdsspiller Nico Schlotterbeck.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Augsburg
Bundesliga




































