2025-01-01 09:23:15

Barcelona-fadæse: Olmo kan skifte gratis efter misset deadline

Barcelona nåede ikke at finde en løsning på at registrere Dani Olmo og Pau Victor i tide. Olmo, som nu kan skifte gratis, siger dog, at han ønsker at blive hos catalanerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - 1/16-finale

FT

BAR

0 - 4

BAR

Slutningen af december har været et stort Barcelona-show.

Catalanerne har kæmpet med at få registreret Dani Olmo og Pau Victor i tide, men det er ikke lykkedes.

Tidligere på måneden er Barcelona gået rettens vej, men her er de to gange blevet afvist.

I stedet har de forsøgt at skaffe de økonomiske midler, som de har brug for at registrere duoen, via salg af såkaldte VIP-bokse.

Tirsdag meddelte Barcelona så på deres hjemmeside, at de havde ansøgt om to gange spillerlicens til henholdsvis Dani Olmo og Pau Victor. 

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Barcelona-fadæse: Olmo kan skifte gratis efter misset deadline
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Der gik dog ikke lang tid, før La Liga afviste anmodningen. Det offentliggjorde de på deres hjemmeside.

Og nu er deadline altså passeret. 

Det betyder, at Dani Olmo i princippet kan skifte kvit og frit dette transfervindue. Det kan han, fordi han har en klausul i sin aftale.

Den har Victor ikke, og det vil med stor sandsynlighed betyde, at han kan blive tvunget til et lejeophold i anden klub.

Det vil være noget nær en katastrofe for Barcelona at miste Olmo. De købte ham i sommer for over 400 millioner kroner.

Noget tyder dog på, at Olmo ikke har tænkt sig at forfølge det spor. I et interview med Fabrizio Romano siger han agent, at han vil blive.

- Beslutningen er, at Dani bliver i Barcelona. Vi overvejer ikke andre muligheder, siger Andy Bara.

Tiden må nu vise, hvad der nu skal ske med de to Barcelona-spillere. Sikkert er det, at det sidste kapitel ikke er skrevet om denne sag.

Relevo melder i hvert fald, at Barcelona-præsident Joan Laporta fortsat arbejder på at finde en løsning.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - 1/16-finale

FT

BAR

0 - 4

BAR

Annonce

72 kommentarer

Se kommentarer
Annonce