2026-04-12 11:41:03

Ferran Torres svarer kritikere: Det pisser dem af

Ferran Torres bliver ofte kritiseret og gjort grin med for sin uskarphed. Derfor var han glad for at kunne svare igen med to mål i lørdagens sejr over Espanyol.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 31. runde

FT

BAR

4 - 1

ESP

9'
10
Ferran Torres
Mål
25'
20
Ferran Torres
Mål
56'
21
Pol Lozano
Mål
87'
31
Lamine Yamal
Mål
89'
41
Marcus Rashford
Mål

FC Barcelonas spidsangribere er ikke inde i den bedste periode.

Hverken Robert Lewandowski og Ferran Torres scorer mange mål for tiden, men det ændrede sidstnævnte en smule på lørdag aften.

Her scorede han til både 1-0 og 2-0 for FC Barcelona, som vandt med 4-1 over lokalrivalerne fra Espanyol.

Dermed brød han en stime på syv kampe uden mål. I sådan en periode begynder snakkene hurtigt at køre omkring den spanske angriber, som ikke alle er imponerede af.

Ofte bliver der gjort grin på diverse sociale medier med, at han har svært ved at ramme målet.

Det kunne han dog modbevise lørdag, hvor han i forbindelse med fejringen af 1-0-scoringen gestikulerede med sine hænder, at folk snakker for meget om ham.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Ferran Torres svarer kritikere: Det pisser dem af
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

- Der er altid meget larm rundt om mig. Ofte er det for noget dårligt og sjældent for noget godt. 

- Det pisser dem af (jubelscenen, red.), men jeg er altid fokuseret på mig selv, på at arbejde og forbedre mig.

- Nogle gange går tingene ikke altid, som man vil, men det sker ikke, fordi jeg ikke arbejder hårdt nok, siger Ferran Torres til DAZN.

Ferran Torres er dog godt klar over, hvilket pres der følger med at være angriber i FC Barcelona.

- Det er klart, at en angriber bliver vurderet på antallet af mål. Det er sandt, at jeg har haft en periode uden mål, men jeg tror altid på hårdt arbejde, hvilket man bliver belønnet for, når man har tålmodighed.

Robert Lewandowski har heller ikke tur i den for tiden. Det bliver derfor spændende at se, hvem Hansi Flick placerer på toppen i tirsdagens returkamp i Champions League mod Atlético Madrid.

Podcast Cover

FCK og FCM jagter Beijmo

Hattrick | Afsnit 84

Felix Beijmo har været en af AGF’s helt store profiler i guldsæsonen, men spørgsmålet er nu, hvor den svenske back skal spille efter sommerferien.

Læs mere
-19:45

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 31. runde

FT

BAR

4 - 1

ESP

9'
10
Ferran Torres
Mål
25'
20
Ferran Torres
Mål
56'
21
Pol Lozano
Mål
87'
31
Lamine Yamal
Mål
89'
41
Marcus Rashford
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce