




Pernille Harder var den helt store oplevelse på Old Trafford, da Bayern München mødte Manchester United.
I kvindernes Champions League strålede den danske stjerne og var stærkt medvirkende til, at Bayern fik et godt udgangspunkt inden returopgøret.
Harder scorede to mål i 3-2-sejren, hvor hun allerede efter to minutter åbnede ballet med sin scoring til 1-0.
Det var en stor aften for Harder, men danskeren maner fortsat til ro.
- En særlig aften på Old Trafford, men intet er afgjort endnu. Tak til alle, der tog med os. Vi ses på Allianz i næste uge, skriver Pernille Harder på Instagram.
Her spilles returopgøret i kvartfinalen i Champions League.
Pernille Harder har nu scoret syv mål i syv Champions League-kampe i denne sæson.
Stine Ballisager blev desuden indskiftet få minutter før tid for Bayern München, og dermed kom to danskere i aktion.



Champions League
Bayern München (k)




































