




Bodø/Glimt leverede et stort resultat i klubbens Champions League-debut.
Den norske storklub var bagud med 0-2 mod Slavia Prag, men Bodø/Glimt formåede alligevel at hive et point med sig hjem med et sent comeback.
Det var dog ikke uden dramatik.
Kasper Høgh fik tidligere i kampen mulighed for at score nordmændenes første mål i Champions League, da han skulle sparke straffespark.
Men den danske bomber endte med at brænde.
Det var dog ikke nemt for Høgh, da Slavia-spillerne gjorde alt for at psyke ham. Det fortæller Jostein Gundersen.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Målmanden nægtede først at give bolden, og så stod der en og ødelagde straffesparkspletten. Jeg synes, dommeren skal være hårdere der og bare give et gult kort.
– Han kan ikke stå der og ødelægge pletten og få besked tre gange om at flytte sig. Så synes jeg, dommeren bare skal give ham et kort og få ham til at flytte sig.
– Det er sådan, fodbold er. Fodbold er kynisk. Når dommeren tillader det, forstår jeg, at han gør det. Men jeg synes, dommeren bare skal tage fat i det med det samme, for så får vi det væk fra fodbolden.
I kan se episoden i videoen øverst i artiklen.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Bodø/Glimt
Champions League
































