2026-05-09 12:47:00

Hartmann kigger på Frank og Riemer: Skal have større vinger

Jonathan Hartmann har ikke travlt med at finde et cheftrænerjob, og Brann-assistenten fortæller, at han derfor regner med at fortsætte det tætte samarbejde med Freyr Alexandersson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - Final. runde

FT

BOD

7 - 5

BRA

- I de sidste fem år har jeg brugt mere tid med Freyr end med min kæreste.

Jonathan Hartmann pakker det ikke ind.

Den danske assistenttræner er tæt forbundet til islandske Freyr Alexandersson, som han har ageret højre hånd for i hele tre klubber.

Aktuelt nyder trænerduoen stor succes sammen i norske SK Brann, der lørdag aften står i pokalfinalen mod Bodø/Glimt.

Det bliver et stort øjeblik for Jonathan Hartmann, der ikke lægger skjul på, at Freyr Alexandersson er mere end bare en god kollega.

- Han betyder rigtig meget for mig – også som ven og person. Derfor har jeg også flere gange valgt at prioritere vores samarbejde højt.

- Det skyldes, at vi fodboldfagligt fungerer rigtig godt sammen, vi har forskellige kompetencer, og vi har stor respekt for hinandens styrker. Jeg kunne ikke forestille mig en bedre samarbejdspartner, siger assistenttræneren til Bold.

Artiklen fortsætter efter billedet

Norge Eliteserien -Hartmann kigger på Frank og Riemer: Skal have større vinger
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix
221742
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Større vinger
De startede parløbet sammen i Lyngby Boldklub, inden de sammen rykkede videre til belgiske Kortrijk.

I januar 2025 kom turen til SK Brann og den norske Eliteserie, og noget tyder på, at samarbejdet kommer til at fortsætte.

For selvom Freyr Alexandersson så sent som i december i et interview med Bold gjorde det klart, at Jonathan Hartmann var klar til cheftrænerjobs og ‘snart ville flyve fra reden’, så ser hans makker anderledes på det.

- Som udgangspunkt er vi ikke færdige sammen. Jeg idoliserer trænere som Thomas Frank, Brian Riemer, Freyr Alexandersson og andre, der har været assistenttrænere i lang tid og har arbejdet sig op gennem systemet.

- På et tidspunkt flyver man fra reden, men jeg føler stadig, at jeg har meget at lære. Mine vinger skal lige være lidt større og stærkere, før det sker.

Det er ellers lidt af hvert, som Jonathan Hartmann har oplevet alene i Brann det seneste år.

Han hæfter sig især ved den kontinuitet, som han sammen med Freyr Alexandersson har været med til at skabe sammen med resten af staben og spillerne.

- Jeg er enormt stolt af den udvikling, klubben har været igennem - og det er i en bredere forstand end bare resultaterne. At vi har spillet europæisk for første gang i 20 år, slået transferrekord og står i en pokalfinale betyder meget.

- Det er en klub, der historisk ikke har haft kontinuitet, men vi blev nummer fire sidste år, og nu har Brann været i top 4 tre år i træk. Det er aldrig sket før i klubbens 125-årige historie, og det siger noget om den kontinuitet og udvikling, der er i gang.

247960
Foto: Borut Zivulovic/Reuters/Ritzau Scanpix

Europa har løftet alle
Bare i denne sæson har Jonathan Hartmann set både sig selv og SK Brann vokse sig større.

Det skyldes et voldsomt program med mange kampe, hvor Europa League-kampagnen og en plads videre fra ligaspillet naturligvis skiller sig markant ud.

- Jeg plejer at sige, at vi efterhånden har guld- og diamantstatus hos alle flyselskaber, fordi vi flyver rundt i hele Norge og Europa.

- Vi har været meget afsted, og der er mange ting, man lærer af det. At eksempelvis stå på et gyngende stadion nede i Grækenland er en fantastisk oplevelse.

Jonathan Hartmann smiler, når han sætter ord på de mange udfordringer, som har været med til at rykke Brann.

- Det har løftet klubben til et nyt niveau. Det kan man mærke helt konkret i vores spil – tempoet, intensiteten og de fysiske præstationer. Spillerne har rykket sig meget.

- Samtidig har det været en stor gevinst økonomisk og i forhold til eksponering. Vi har lavet flotte salg og slået klubbens transferrekord to gange, blandt andet på grund af det udstillingsvindue, de europæiske turneringer giver.

Nu håber han, at Brann kan bevise sit værd, når de lørdag står over for Bodø/Glimt i pokalfinalen.

Du kan læse, hvordan Jonathan Hartmann ser frem til det norske pokalbrag i Oslo lige her

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - Final. runde

FT

BOD

7 - 5

BRA

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce