

Brentford tabte lørdag med 0-2, da anfører Mathias Jensen og resten af mandskabet mødte Brighton i Premier League.
Begge scoringer kom i første halvleg, og danskeren var tydeligt skuffet efter opgøret.
- Vi fortjente ikke mere. Energien var lav, og de spillede godt. Vi havde det svært, og vi kunne ikke presse dem. Sådan går det nogle gange.
- Især første halvleg var ikke god. Vi prøvede bedre i anden halvleg, men det var ikke nok, siger Jensen til Brentfords egne kanaler.
Artiklen fortsætter efter billedet

Spillerne fik da også en opsang af Keith Andrews i pausen, fortalte den danske midtbanespiller.
- Vi skulle gøre det basale bedre, og så skulle vi vise, at vi har selvtillid. Vi manglede gejst, og vi forsøgte at ændre lidt. Han kunne have taget alle ud (i pausen, red.), hvis jeg er ærlig.
Brentford ligger nummer syv i Premier League.

Nørgaard færdig i rødt og hvidt
Hattrick | Afsnit 80Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.
Læs mere

Brentford
Premier League

































