Sam Morsy har fået styr på sin fremtid.
Den tidligere Ipswich-kaptajn har underskrevet en aftale med Bristol City for resten af sæsonen. Det oplyser Championship-klubben fredag på sin hjemmeside.
Den 34-årige egypter har stået uden klub, siden han i september fik ophævet sin kontrakt med Kuwait SC, og han ser nu frem til at trække i den røde trøje.
- Jeg er henrykt over at være her. Så snart jeg hørte om interessen, kunne jeg se, at det var et rigtig godt match for mig.
- Jeg vil give alt, hvad jeg har, og jeg er fuldt engageret i projektet. Jeg bliver en del af en fantastisk fodboldklub og en fantastisk gruppe, siger Morsy.
I Bristol City bliver Morsy holdkammerater med den danske angriber Emil Riis.
Bristol City befinder sig aktuelt på 8.-pladsen i Championship.

Bristol City
Championship
































