Luis Binks har rundet 33 kampe i gult og blåt, siden englænderen skiftede fra Coventry sidste sommer.
Den 24-årige stopper har været fast mand under to forskellige cheftrænere, men nu lufter han sine tanker om et fremtidigt skifte til en endnu større liga end den danske, hvis den rette destination dukker op.
- Jeg har altid sagt, at jeg ikke vil slutte min karriere her i Brøndby, for jeg sigter efter at spille på højst mulige niveau, og det er sagt med respekt for Brøndby, fortalte Luis Binks, da han mødte den fremmødte presse efter tirsdagens træningspas.
- For lige nu elsker jeg det her. Jeg elsker at spille på stadion og for klubben, men hvis muligheden for at spille i en topklub i en topliga kommer, så vil jeg helt åbenlyst gribe muligheden. Det tror jeg, alle kan forstå.
- Lige nu er mit fokus på den kommende sæson, og det er op til mig, om jeg vil til de største ligaer ved at spille godt her og på den måde komme Brøndby til gode. Og mig selv, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kan det allerede være den her sommer, at du skal tage det næste skridt?
- Måske. Hvis der kommer noget op, der passer alle, så ja, men det skal være rigtigt. Jeg har det godt her, jeg kan lide at spille her, og jeg kan lide at leve her.
- Der skal også være en klub, der vil have mig. Måske er der slet ikke nogen klubber, som vil have mig. Så må jeg bare gøre det så godt, som jeg kan, og så må vi se på det til næste år.
Brøndby og Luis Binks har papir på hinanden frem til sommeren 2030.

Make VM Great Again - Jacob Taarnhøj Gæster Studiet!
Drømmeklubben | Afsnit 4Har du nogensinde været så ked af det, at du er gået på A-Bar? Ved Infantino, hvem Messi er? Giver hydration breaks egentlig flere mål?
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga



































