2026-04-30 10:58:13

Efter protester: Brøndby indfører prisloft på udebilletter

I kølvandet på flere fan-protester meddeler Brøndby, at klubben fra næste sæson indfører et prisloft på billetterne til klubbens udebaneafsnit.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

I morgen d. 1. maj 19:00

BIF

vs

FCN

Brøndby går ifølge klubbens eget udsagn forrest i kampen for at forbedre forholdene for udebanefans i dansk fodbold.

I den seneste tid har klubbens egne samt øvrige Superliga-klubbers fans ad flere omgange protesteret over prisstigninger på billetter til diverse udebaneafsnit. 

Derfor annoncerer Brøndby nu et prisloft på billetterne til udebaneafsnittet på Brøndby Stadion gældende for de kommende to sæsoner.

- I en tid, hvor rammerne for at gå til fodbold er under forandring, bliver forholdene og vilkårene på stadion blot endnu mere centrale at forsvare. 

- Vi har en opgave i at gøre det så attraktivt som overhovedet muligt at tage til fodbold, og vi ønsker at anerkende dem, der tager turen på tværs af landet for at støtte deres hold. Jo flere fans, der står sammen i udebaneafsnittene, jo stærkere bliver oplevelsen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Efter protester: Brøndby indfører prisloft på udebilletter
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Det understøtter hele kulturen omkring dansk fodbold, siger Thomas Skov, der er ansvarlig for fanoplevelsen på Brøndby Stadion, i en pressemeddelelse. 

Brøndby oplyser, at prisloftet medfører en maksimalpris på 150 kr. for en billet til klubbens udebaneafsnit - uanset modstander. 

De blå-gule håber, at initiativet spreder sig som ringe i vandet. 

- Vi gør det her med et håb om, at det også kan være en inspiration for andre klubber. Kan vi løfte forholdene for udebanefans samlet set, vil det i sidste ende også komme vores egne fans til gode, siger Thomas Skov.

- Vi er begunstigede af ekstremt mange fantastiske, passionerede og loyale fans. Også på udebane. Fans, der rejser land og rige rundt for at støtte klubben. Uanset afstande, spilletidspunkt og resultater. Det taler 46 udsolgte udekampe i Superligaen sit tydelige sprog om. Kan vi ved i første omgang at feje for egen dør gøre rammerne bare en smule bedre for dem, er det et stort skridt i den rigtige retning, siger Thomas Skov.

Podcast Cover

Riemer taler ud: Tre årsager kostede os VM

Hattrick | Afsnit 81

En måned efter VM-nedturen taler Brian Riemer nu ud og sætter ord på, hvad der gik galt for Danmark. 

Læs mere
-19:22

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

I morgen d. 1. maj 19:00

BIF

vs

FCN

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce