Brøndby har i dag offentliggjort, at de henter spilleren Christopher Olivier. Fodbolddirektør Julius Ohnesorge har dermed tilføjet en ny højreback til Thomas Nørgaards tropper. Han kan også spille en rolle på midtbanen.
Fodbolddirektør Julius Ohnesorge er glad for at kunne gennemføre handlen med Christopher Olivier, der har oplevet en stor iver fra begge sider.
- Han er ivrig efter at lære og efter at blive bedre hver eneste dag. Samtidig har han vist et enormt stort ønske om at blive en del af Brøndby IF og den klub og kultur, vi bygger.
- Gennem det, der har været en ganske langstrakt proces, har der været et stort ønske fra begge sider om at få det her til at lykkes, siger fodbolddirektøren til Brøndbys hjemmeside.
Brøndby har ifølge Ohnesorge vundet over tyske klubber i jagten på Olivier.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Christoph har haft stor interesse fra tyske klubber, men han var meget opsat på at tage skridtet væk fra Tyskland og til Danmark. Det siger meget om hans motivation for at blive en del af Brøndby IF.
Christopher Olivier kommer til at skabe yderligere konkurrence og fleksibilitet i truppen, da det er en alsidig spiller, der kommer til Brøndby.
- Han er først og fremmest højreback, men hans alsidighed gør, at han kan spille i forskellige systemer og på forskellige positioner.
- Herunder i en trebackkæde og centralt på midtbanen. Den fleksibilitet giver os flere muligheder og tilfører samtidig yderligere kvalitet og konkurrence til truppen, lyder det fra fodbolddirektøren om den nye tilføjelse til Brøndby-holdet.
Christopher Olivier har fået en kontrakt til 2030 i Brøndby og skal spille med nummer 3 på ryggen.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga




































