Søndag eftermiddag var et derbynederlag på 1-3 en bitter pille at sluge for Brøndby, men mandag er der lidt oprejsning til de blågule fra Vestegnen.
Klubben meddeler selv, at Noah Nartey forlænger kontrakten, så den løber frem til sommeren 2027.
Dermed er flere ugers spekulation om teenagerens fremtid bragt til ro for nu.
- Vi har i Brøndby IF en tradition for at udvikle unge spillere til vores førstehold, forklarer fodbolddirektør Carsten V. Jensen om forlængelsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han fortsætter:
- Vores mange dygtige trænere, specialister og ledere i Brøndby Masterclass gør et stort stykke arbejde, og de har en kæmpe andel i, at unge talenter som Noah har et setup og træningsmiljø, hvor de kan folde talentet ud.
Nartey, som fylder 19 år til oktober, har været i Brøndby siden skiftet fra ærkerivalerne fra FC København i 2021.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga





































