2026-02-02 19:17:14

Uchino centrum i Deadline Day-kabale

Ifølge Bolds oplysninger får Kotaro Uchino først grønt lys til at komme afsted på leje, hvis Brøndby lander et alternativ inden deadline.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

BIF

0 - 0

RAN

Kotaro Uchino har indtaget en fremtræden rolle i Brøndbys preseason.

Den 21-årige japaner, der kom til Vestegnen i sommer sammen med landsmanden Sho Fukuda, har i fraværet af Filip Bundgaard og Jacob Ambæk spillet på toppen under Steve Cooper i forårsforberedelserne i Spanien og Portugal.

Det er dog en mulighed for, at angriberen kan blive sendt på græs andetsteds på en lejeaftale frem til sommer for at være endnu tættere på kontinuerlig spilletid og på den måde vedligeholde sin udvikling.

Men det scenarie afhænger rigtig meget af, hvad der sker på indsiden i Brøndby i de kommende timer, og om der overhovedet sker noget.

Ifølge Bolds oplysninger får Kotaro Uchino som udgangspunkt først lov til at komme afsted på leje, hvis han vel at mærke har lyst, og hvis de blågule lander et alternativ inden deadline.

Indtil da skal japaneren blive, hvor han er, og kun tiden vil vise, hvor aktive Brøndby er i de her timer i jagten på at sikre sig nyt blod til den forreste linje.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Uchino centrum i Deadline Day-kabale
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Silkeborg-målræven Tonni Adamsen har godt nok været en af de store transferhistorier på Vestegnen i løbet af januar, men ledelsen i Søhøjlandet har så sent som på Deadline Day igen og igen understreget, at angriberen først er fortid i SIF til sommer, når kontrakten udløber.

Det har dog ikke skortet på offensive tilgange i Brøndby.

Emmanuel Dennis, Ousmane Sow og Mayckel Lahdo er alle blevet præsenteret i gult og blåt, ligesom det er forventningen, at midtbanespilleren Mads Frøkjær snart kan offentliggøres som ny spiller.

Skulle Uchino ende med at få grønt lys, er AaB tilsyneladende en mulighed, hvor han kan blive genforenet med den tidligere chefscout i Brøndby, John Møller, der nu er sportschef på Hornevej.

Mandag morgen berettede Nordjyske i hvert fald, at nordjyderne i løbet af transfervinduets sidste dag ville afsøge muligheden for at hente Uchino i Brøndby.

Har du et transfer-tip?

Har du fået nys om et rygte, en mulig handel eller en historie fra din klub, som Bold-redaktionen bør undersøge nærmere? 

Så skriv til Rygtetids tip-telefon på +45 91 71 42 59 eller kontakt os på redaktion@bold.dk 

Podcasten Rygtetid – Alt det, du ikke må vide - endnu.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Bold - Holdet - SL26

Gør Superligaen sjovere!

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

BIF

0 - 0

RAN

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce