



AB er officielt rykket op i Betinia Liga.
Det står klart, efter at HIK onsdag aften slog Næstved Boldklub 2-1 på udebane.
Resultatet betyder, at AB ikke længere kan indhentes af Næstved, som ligger på tredjepladsen i CampoBet 2. division.
Fra placeringen på førstepladsen har AB 14 point ned til Næstved, og da der blot er 12 point tilbage at spille om, er oprykningen altså i hus.
Tidligere på aftenen glippede akademikerne muligheden for selv at sikre oprykningen ved at tabe 1-2 til FC Roskilde på hjemmebane, men det er ligegyldigt nu.
Det er første gang siden 2017, at AB spiller i 1. division.
Om det bliver Vendsyssel eller Næstved, der følger med op, er endnu uafklaret.


Næstved Boldklub
AB
HIK
CampoBet 2. division



































