2024-08-29 12:47:17

Udgik før FCK-brag: Vallys mærkede noget i knæet

Nicolai Vallys gik ind før træningen var slut – Jesper Sørensen forventer han er i spil til kampen mod FCK søndag i Parken.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

FT

FCK

3 - 1

BIF

Nicolai Vallys var torsdag på træningsbanen, men han fuldførte ikke træningen sammen med sine holdkammerater i den bagende varme på Vestegnen..

For efter 40 minutter forlod Brøndby-profilen træningsbanen med kurs mod omklædningsrummet.

- Vallys mærkede lidt i knæet. Derfor ville vi ikke løbe nogen risiko.

- Selvfølgelig er jeg lidt bekymret, når han går ind fra træningen, forklarer Jesper Sørensen efter torsdagens træning.

- Vi så en rigtig fin udgave af Vallys i de 36 minutter, han spillede i søndags mod Randers. Jeg tror og forventer, han vil være med omkring kampen søndag mod FCK, siger Jesper Sørensen.

Det spørgsmål, som de fleste Brøndby-fans stiller lige nu, er om Nicolai Vallys også er i klubben, når transfervinduet lukker.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F  Superliga -Udgik før FCK-brag: Vallys mærkede noget i knæet
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Både Brest og Mainz har budt og været ude efter Superligaens bedste spiller, uden det har ført til reelle forhandlinger.

Det er dagen før transfervinduet smækker i rundt i de største fodboldlande som Tyskland, Frankrig, Spanien, England og Italien.

Mainz har nu handlet med købet af en sydkoreaner til den position, som Nicolai Vallys optræder på. Så den dør virker nærmest lukket.

Hvis Nicolai Vallys stadig er Brøndby-spiller fredag aften, virker et skifte ikke så sandsynligt, selv om flere ligaer stadig holder transfervinduet åbent i starten af september.

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen har tidligere slået fast, han gerne ser Nicolai Vallys slutte sin karriere på Vestegnen.

Det kræver en ny, stor kontrakt, der formentlig vil gøre ham til Brøndbys absolut bedst, betalte spiller.

Nicolai Vallys har kontrakt med Brøndby til sommeren 2026.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

FT

FCK

3 - 1

BIF

Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce