2024-12-28 19:35:00

39-årige Rafinha skifter klub i Brasilien

Den 39-årige brasilianer Rafinha skifter fra årsskiftet Sao Paulo ud med Coritiba, som han senest spille for i 2005. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Statsliga 1 - 1. runde

FT

COR

0 - 2

LON

Rafinha har stadig energi i tanken. 

Den 39-årige brasilianer forlader ved årsskiftet Sao Paulo, men det er ikke for at gå på pension. 

I stedet skal han tørne ud for Coritiba, der spiller i den næstbedste række i Brasilien, Serie B. 

Rafinha spillede mellem 2002 og 2005 for netop Coritiba, og da han forlod klubben, lovede han at vende tilbage en dag. 

- Jeg kunne aldrig undlade at holde det løfte, jeg gav, da jeg rejste for næsten 20 år siden. Jeg vender derfor tilbage til Coritiba, klubben der åbnede sine døre for mig.

- Jeg tog afsted som en knægt, og nu vender jeg retur for at hjælpe Coritiba med at komme tilbage til det niveau, som klubben fortjener, siger Rafinha med henvisning til, at klubben i 2023 rykkede ud af Serie A. 

Den 39-årige højre back har skrevet under på en aftale med Coritiba, der løber frem til udgangen af 2025. 

Rafinha har tidligere tørnet ud for blandt andre Schalke, Bayern München, Genoa og Olympiacos. 

Mellem 2011 og 2019 spillede han 266 kampe for Bayern, hvor han vandt syv tyske mesterskaber, fire pokaltitler og en enkelt Champions League. 

Han nåede fire landskampe for Brasilien. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Statsliga 1 - 1. runde

FT

COR

0 - 2

LON

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce