Det danske kvindelandshold vender den 18. april tilbage til Parken.
Her skal danskerne møde Italien i en VM-kvalifikationskamp.
Dansk Boldspil-Union (DBU) oplyser i den forbindelse til Ritzau, at der for nuværende er solgt 5500 billetter til VM-kvalifikationskampen.
Det er tredje gang, at de danske kvinder skal spille i Parken.
21.542 tilskuere så i juni 2022 testkampen mod Brasilien, mens 14.475 tilskuere var på plads, da landstræner Jakob Michelsen i slutningen af oktober sidste år hjemmebanedebuterede.
Kvindelandsholdet har ikke haft en permanent hjemmebane siden sommeren 2024.
Danmarks første hjemmekamp i kvalifikationen mod Serbien, som blev vundet 3-1, blev for eksempel spillet i Horsens foran 2800 tilskuere.
Efterfølgende spillede Danmark 1-1 i Italien.
Det betyder, at de danske kvinder står noteret for fire point efter to kampe, hvilket rækker til en førsteplads.
Udover Serbien og Italien er Sverige også i Danmarks pulje.
De har ligeledes fire point, men danskerne har en bedre målscorer.
Opgøret mod Italien den 18. april spilles klokken 15.00.


Danmark (k)




































